Kvindernes internationale kampdag rykker taettere og taettere paa. Og det var startskuddet til en kampagne mod koebesex. (se mere om den paa www.tagstillingmad.dk)

Personligt mener jeg, at enhver person skal have lov til at bestemme over sin egen krop. Dette gaelder ogsaa med hensyn til salg af denne: man maa gerne saelgse sine muskelkraefter som fx. flyttemand eller massoer, saa hvorfor skulle det vaere anderledes, naar stykket kommer til sex?

Saa laenge der er tale om en _frit_ valg, kan jeg ikke se problemet.

Og det er sjovt nok ogsaa der debatten er paa vej over: vi stoetter alle et forbud mod tvang og trafficking, men det behoever prostitution jo ikke at vaere. Som frit individ vil jeg have lov til at bestemme over min egen krop — saa hvis jeg vil dyrke sex for en skilling, er det min sag.

Hvis man virkelig vil prostitutionens bagside til livs, skal man soerge for at skabe et ordentligt netvaerk. Saa der er gode arbejdsforhold, stoette og hvad-nu-ellers. Og man skal soerge for, at de, der prostituerer sig frivilligt faar et fast greb om markedet. For paa den maade vil man kunne undgaa tvangsprostituion (eller i det mindste en del af den!).

Det hjaelper ikke at kriminalisere prostitution, naar det er tvang man er ude efter. Det goer det formodentlig bare endnu vaerre.

Saa hvis du ogsaa mener at prostitution skal legaliseres, kan du give sin underskrift her: http://www.tagstillingmand.skrivunder.dk/ 

Dette blogindlaeg er inspireret af denne artikel i Berlinkske Tidende. Den handler om den nye boelge af vold, der har ramt Danmark de sidste par naetter, og saerligt handler den om hvad der motiverer unge til at begaa saa meget haervaerk.

Men hvis vi et oejeblik abstraherer fra hvordan tingene er lige nu, og i stedet betragter de tendenser, artiklen belyser, kan de nysopstaaede konfrontationer ikke komme bag paa nogen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at integrationen er slaaet fejl i Danmark. Og lige siden den gammelkendte alliance mellem DF og regeringen, har det set vaerre ud end nogensinde. Samfundets holdning til unge invandrere er naermest kvaelende: allerede i ordene ‘nydansker’ og ‘2. G’er’ ligger der et afvisende element. Det kan godt vaere at de bor her, men de hoerer ikke til. Medierne goer ikke billedet bedre: de fremmede kommer her, tager vores ytringsfrihed, voldtager kvinderne og stjaeler. Saa er det sgu da klart, at de ikke foeler sig saerlig velkomne, eller som en del af samfundet.

Selv saadan en som mig, der er helt tysk, men baade ligner og lyder som en paere-dansker, kan maerke diskriminationen. Og hos mig kan man trods alt ikke se, at jeg er ‘en af de fremmede’. Saa gad vide, hvordan man moedes, hvis man ser fremmed ud?

Jeg gad godt vide, hvornaar folk indser, at den psykiske vold der udoeves paa disse unge, ikke foerer til noget godt. Er det ikke indlysende, at man ikke bliver positivt stemt overfor en mester, der slaar en hele tiden? Vil man ikke goere oproer mod den stat, der undertrykker een, og kun vaerdiger en et blik, hvis der skal peges paa et irriterende element?

Der er langt fra integration til assimilation. Og der er langt fra hallal-hippie acceptet af alt, hvad der er anderledes, til integration. Men det kraever en indsats fra flere sider; vi kan ikke sidde med haenderne i skoedet og forvente, at tilflyttere bare ‘bliver som os’. Og vil kan heller ikke forvente, at de finder sig i kun at blive slaaet.

Saa hvor er den humanisme og den naestekaerlighed, vores statsreligion saa helligt praediker? Hvorfor kan vi ikke, bare i et oejeblik, se os selv i samme sko som andre, og derigennem indse, at den vej der er valgt sender de svage og udsatte ned ad den forkerte sti.

Vold er ikke svaret. Men hvis det eneste sprog de unge har tilbage er vold, hjaelper det ikke at vi slaar igen. Vi skal bygge deres tro paa sig selv om samfundet op igen. Men foerst og fremmest skal vi indse, at der er plads til dem i vores kolonihave.