DIKUtal: saa sig dog noget!
Saa er DIKUtal endelig blevet launchet. Og det, ved noget af et launch-party. Det virker paa den ene side som en banal ting: en haandfuld studerende laver en hjemmeside til deres medstuderende. Men det er desvaerre langt fra banalt — og hermed et buk og loeft paa hatten for de folk, der har gjort DIKUtal til virkelighed.
Men den stoerste udfordring ligger stadig og svaever. Brugerne af DIKUtal skal vise, at de har lyst til at bruge portalen. For der er ikke noget mere aergeligt, end et forum, hvor ingen taler. Og lige nu er der stadig paent doedt derinde.
Og alligevel lysner det. Der er glaedligt at diverse undervisere og gamle studerende har oprettet profiler derinde. Saa kan vi haabe, at det ikke kun er Tordenskjolds soldater, der praegter DIKUs tale fremover.
Navnet paa portalen er lige nu yderst sigende, og i saerdeleshed bydformen. Og jeg giver hermed opfordringen videre: opret en profil paa DIKUtal.dk og tal!
Godt nyt for DIKU
Det er godt nok ikke officielt endnu — men derfor er det alligevel fedt! Jon Sporring bliver den nye viceinstitutleder for forskning, og Ken Friis Larsen bliver den nye vice institutleder for undervisning. Og saerligt det sidste er en glaedelig nyhed!
Hvis der er een ting, der har haft brug for en ansigtsloeftning, er det holdningen til undervisningen paa DIKU. Isaer er det vigtigt for at undervisningen _virker_. Der er for stor forskel paa hvad de studerende kan, og hvad der kraeves. At have Ken som formand vil i hoejere grad kunne faa skub i en masse. Saa Ken som VILU, Torben som Studieleder og NP og undertegnede som studerende, til at modificere bachelor-uddannelsen? Det eneste, der kan bevirker at alt gaar galt, er KUs ledelse. Men det er jo desvaerre set foer.
Indtil da er jeg bare jublende lykkelig: fordi DIKU har en chance for at komme ud af ilden.
Instruktor tanker I
Selv om det kan lyde som endnu en bizar seksuel retning, tvivler jeg paa at det er som det lyder. Det handler, i al’ enkelthed, om at forestaa regneoevelserne paa 1.ste-dels kurserne. Og at rette opgaver. Og lidt til.
Den gode nyhed er, at jeg er blevet instruktor i OperativSystemer og Multiprogrammering (OSM). Et foersteaarskursus paa DIKU, der har til opgave at indtroducere de soede smaa til hvordan OS’et prioriterer mellem opgaverne og hvad multiprogrammering gaar ud paa.
Men egentlig er emnet underordnet. Det er undervisningsmetoderne der interesserer mig. De studerende skal aflevere en god del G-opgaver og til sidst bedoemmes paa en K-opgave. Og det er foerste gang de skal skrive og bedoemmes paa en saadan.
Saa det vigtigste maa vaere at forberede de studerende paa, hvad de forventes at aflevere til eksamen; at laere dem hvordan man skriver en fornuftig rapport.
Saa hvordan goer jeg det? Opdraget til at skrive af den tyske skole, tvivler jeg paa at jeg bare kan give dem en ‘opskrift’ paa hvordan ting skal vaere.
Saa jeg har taenkt to tanker:
- De skal selv rette opgaver. Enten fiktive opgaver eller hinandens.
- De kan faa en indholdsliste: en liste over elementer der skal indgaa i en rapport. Hvert element kan de faa godkendt op til to gange. Dvs. hver gang de goer noget ‘rigtig’ godt ud af en rapport, kan de faa et hak.
Derudover har jeg overvejet at skrive ‘Claras guide til rapportskrivning’. Men det er et meget stort arbejde, og jeg ved ikke i hvor stor konflikt jeg kommer med deres efterfoelgende kursus i projektarbejde.
Anyhow – jeg er spaendt paa at se hvordan mine evner er i praksis. I teorien er jeg jo en pisse-god underviser. Men saa bliver det spaendende at se, om jeg oplever diverse Jourdain eller Topaz-effekter 
